Det første blogindlæg: Velkommen til min verden

2016-10-10

I starten af oktober var jeg i København med to af mine bedste veninder. En dejlig weekend med god mad, hygge og vores gode ven, Bibsen (eller som I kender ham, Justin Bieber). På den tur fik jeg fortalt dem, at jeg over længere tid havde gået og leget lidt med tanken om at lave min egen blog, hvor jeg kunne dele min historie og mine tanker. De synes det var en skide god idé, og de mente jeg bare skulle springe ud i det. Ja, og nu sidder jeg her, og er ved at skrive mit første blogindlæg. Det er meget grænseoverskridende, men samtidig med et lettet hjerte, at jeg endelig har fået mod til at åbne mit hjerte op. Jeg har fået stor opbakning fra min kæreste, familie og veninder, hvilket også er grunden til at jeg nu prøver at sætte ord på mine følelser og tanker. 

Jeg har indtil videre forsøgt mig med to psykologer, men det har bare ikke fungeret for mig. Så nu har jeg valgt at benytte mig af min helt egen blog, hvor jeg vil være hudløs ærlig og pakke alle tabuer om døden væk. Lige siden min mors død har jeg gerne vil fremstå som en stærk og sej pige, men alle ved, at der er store bump på vejen for en 23 årig pige uden en mor. Hver dag er en kamp og savnet bliver kun større og større.

Det var de første ord fra mig, og hvis I fortsat har lyst til at følge med, så åbner jeg op for første del af vores historie i næste blogindlæg. 

Tak fordi I følger med 

af Isabell Fogh Møhlenberg
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang